1.

Allerførst vil jeg sige mange tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle om Bianca Maria Barmen og hendes skulptur Ramsa, der nu har fundet sig en fortræffelig plads i Middelfart.

RAMSA kommer til byen!

 - står der at læse på Middelfart Handels hjemmeside. Til min store overraskelse. Overraskende fordi sætningen for mig er forbundet med John Wayne -  eller i hvert fald med noget i retning af at nu kommer der en drifitg mand - og så skal der ryddes op - og sådan lidt uden de store tanker - men med meget ståhej.

 -

 -  Og på den baggrund vil jeg begynde med at ønske Middelfart handel og by et stort tillykke med helt at have satset på det modsatte af en John Wayne. Det er modigt at vælge det smukke, det eftertænksomme, det komplicerede, det tidløse og det foruroligende - alle disse egenskaber  får man sig i mødet med Bianca Maria Barmens skulptur Ramsa. Det modige ligger i at vi jo befinder os midt i en tid hvor det højtråbende, det monumentale - og det meget synlige og farvestrålende synes at blive foretrukket. Men valget af RAMSA serveres ingen tomme kalorier.

2.

For halvandet år siden havde jeg den store glæde at arrangere en retrospektiv udstilling i Kunsthallen Brandts med Bianca Maria Barmens værker og herved at lære hende og hendes værker nærmere at kende. På udstillingen vistes skulpturer, tegninger og modeller fra tiden før hun afsluttede sin uddannelse på det Kgl. danske kunstakademi i 1992 og op til tiden for udstillingen, som vi kaldte Tavshedens Tableaux.

At arbejde med den hvide gips har siden Bianca Maria Barmens studietid været hendes foretrukne materiale. Og i dette hvide univers møder vi mennesker og dyr, der sælsomt synes at være til stede i deres egne universer, hvis de da ikke er midt i at fødes eller forsvinde ind i andre materier.                                                                                                                                                                                  Man bliver nysgerrig efter at vide hvem de er, og hvad de tænker på. Og hvad er det for underlige bobler og figurer der dukker op i deres nærhed? Det kan være dele af bygninger eller planter eller som Bianca selv fortæller: det er måske BRØD -  noget der hæver op og vokser frem omkring én. Noget der er afgørende for vores daglige liv - vores eksistens. Tænksomhed og erkendelse kan man roligt sige har været og er den røde tråd i kunstnerens univers.

3. 

Sådan er det med skulpturen RAMSA. Her møder vi et tænksomt/alvorligt lille menneske - inspireret i sin figur af kunstnerens kærlighed til den gamle ægyptiske kunst og i erindring om et fotografi af en russisk gadedreng. Det er som om det tidløse og ophøjede er bundet sammen med vores egen tids mere jordnære begivenheder.                                                                                                            Drengen sidder på en flade omgivet af nogle udefinerbare men ens bobler eller vækster; små buske, spøgelser, hoveder, rumsvæsner eller andet, men af en både beskyttende og truende karakter. Værket hedder RAMSA - på svensk - det kan være hans navn, men det betyder REMSE på dansk, så det indeholder også en betydning - en remse. Drengen virker ikke helt tryg, men formår måske alligevel ved hjælp af sin REMSE at holde det truende væk. Lidt som når vi på vej til skole som børn skulle undgå at træde på stregerne, hvis vi ikke skulle høres i matematik.

4.

Hver og én af Bianca Maria Barmens skulpturer rummer fortællinger som vi kan bygge videre på. Vi kan forsøge at lave egne tolkninger og lade os fascinere af skulpturens rummelighed og særpræg. Der er en egen stilhed og invitation til fordybelse i RAMSA. Som tidligere rektor ved Kunstakademiet i København, Else Marie Bukdahl, skrev i kataloget:

"Bianca Maria Barmens skulpturværker fremstår som intense pejlemærker eller gådefulde monumenter, der kan modarbejde den flygtighed, der omgiver os"

Så tillykke til Middelfarts borgere med denne smukke og helt unikke skulptur. Jeg er sikker på alle vil komme til at holde af den.

Lene Burkard                                                                                                                                                                                                             curator ved Kunsthallen Brandts, Odense 05-10-2012

©Lene Burkard